Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Askebarkbillen – Det skjulte liv i skoven. (2017JBR-1)

Opgaven

Askebarkbillen – en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område. Ved at samle biologiske fænomener og bearbejde dem matematisk kan man finde frem til det skjulte liv i naturen.

 

I denne opgave skal eleverne lære at holde øjnene åbne for små spor i skoven, og skal igennem flere udregninger komme frem til et estimat for hvor mange plettede askebarkbiller der er i skoven.

Sådan gør du

Opgaven ligger i printervenlig version under arbejdsark.

 

Ude i skoven skal der først og fremmest fortælles om, hvad er en askebarkbille, og om hvordan den lever. Find et asketræ (evt. fældet) som har mindst én boregang fra en askebarkbille.

Tæl nu alle de sidegange som går ud fra modergangen. Hvis i kan finde flere af boregange, gentag og lav et gennemsnit over hvor mange larver der er kommet fra en modergang.

 Ligning nr. 1  


Nu er der to fremgangsmåder, alt afhængig af om i har et stående (1.) eller liggende træ (2.).

1.       Stående træer:

Mål halvanden meter op af træet og tæl boregangene. Nu skal i estimere højden af træet for at finde ud af hvor mange boregange der er på hele stammen. En person som i kender højden på stiller sig ved siden af træet, imens en anden går tilbage så personen kan se hele træet. Nu tælles der hvor mange gange at man kan ”sætte” personen der står ved træet oven på sig selv. Derved kan i finde frem til træets højde.

Eksempel:

Emma stiller sig ved siden af træet, imens at Stine går tilbage for at tælle.
Emma er 1 meter og 60 centimeter, og Stine tæller at Emma kan sættes ovenpå sig selv 8 gange.
Derfor kan vi sige at træet er:

1,60 meter x 8 = 12,8 meter


Nu ved i hvor mange borehuller der er på de første halvanden meter op af træet, og hvor højt træet er. Derfra kan i finde ud af hvor mange borehuller der er på hele træet.

Ligning nr. 2

2.       Liggende træ:

Her kan der tælles hvor mange boregange der er på hele stammen. Hvis træet er knækket eller savet op i stykker, mål længden af stammen. Herefter findes et stående asketræ i tilsvarende tykkelse, og højden måles som i forrige afsnit. Nu kendes antal borehuller på den liggende stamme, og højden som det ville have været i, da det stadig var levende. Nu kan vi så finde frem til hvor mange borebiller der ville have været på hele træet:

ligning nr. 3


For at finde ud af hvor mange askebarkbiller der er kommet pr. træ skal i nu tælle hvor mange boregange der er på det træ i har fundet. Herefter kan det antal ganges op med det antal larver der i gennemsnit er pr. boregang.

ligning nr. 4

Nu ved i hvor mange larver der er kommet ud af hvert træ. Men kan man gå endnu længere? – Afmærk en firkant på 25x25 meter i det område i fandt asketræet med boregang. Herefter tælles alle døde askestammer og nu kan i finde ud af hvor mange biller der er kommet fra det område via denne ligning

Ligning nr. 5

Nu hvor i kender antallet af larver i en 25x25 meters firkant, kan i også komme frem til hvor mange larver der er i hele skoven, så vidt skovens areal kendes. 25x25 meter svarer til 625m2 eller en 16-del af en hektar. Derfor kan man komme videre via denne formel som giver et estimat af hvor mange larver der er i skoven:

Ligning nr. 6

Nu skal underviseren huske at sætte det hele i perspektiv. Alt det liv som kommer ud af en boregang, et træ, eller en skov, som vi ellers ikke ville se. Dette er en af kredsløb som får skoven til at vokse og gro i variation og mangfoldighed. Askebarkbillen er et eksempel for at få en fornemmelse for hvor meget liv der er i de danske skove.

Årstid

Forår
Sommer
Efterår

Tidsforbrug

2-4 timer

Forberedelse

Hvad kræver det af forberedelse:
- Lommeregner
- Skriveredskaber og papir
- 100 meter snor
- 25 meter målebånd

Aktivitet

  • Ude

Opgavetema

  • Det vilde liv

Mål 1.-10. klasse

Skole

  • Mellemtrin
  • Udskoling

Skolefag

  • Biologi
  • Matematik
  • Natur og teknologi

Besøgssteder

Tolløkke skov - Ebeltoft