Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

På krabbefangst ved kysten (2017FS - 9)

Opgaven

Almindelig strandkrabbe ( Carcinus maenas ) lever i havet ved strande eller havne langs alle kyster i Danmark, og den findes både på sandbund, stenbund, mudder, og hvor der gror tang. Strandkrabber kan overleve temperaturer fra 0 til 30 grader celsius.

Den er et grådigt rovdyr og bruger sine klosakse til at åbne eller knuse skaller af muslinger. Strandkrabber tager også tanglopper og småfisk, medens større fisk kun tages som ådsler, eller hvis de er fanget i bundgarn.

 

Krabbefangst

Der kan fanges strandkrabber mange steder i nationalparken. Det kan enten være i forbindelse med tangskove, store stenhøfder der går ud i vandet eller ved moler i havnene fx ved Nappedam Bådelaug, Knebelbro eller Ebeltoft havn. Børnene skal med på tur og fange krabber, enten på det lave vand med net i tangskovene, mellem de store sten eller på molen på havnen med en krabbefanger. Husk at være opmærksom på sikkerhed på molen. Og hvis børnene skal ud med net på det lave vand, skal de have redningsveste på, og måske waders, hvis vandet er koldt. Aktiviteten sluttes af med krabbevæddeløb, hvorefter krabberne slippes ud i havet igen.

 

Mål

At børnene lærer, hvor krabberne lever.

At børnene lærer, hvordan krabber ser ud.

At børnene lærer, hvad de spiser.

At gøre børnene fortrolige med at omgås levende dyr – her krabber.

 

Sådan gør du

Med krabbefanger kan børnene fange store krabber på optil 4-5 cm. Fra enten en bro i havnen, eller mellem de store sten på molen. Med net fanger man små babykrabber på under 1 cm, der ofte findes i tangskovene tæt på land. Krabber jager egentlig mest om natten, men med krabbefangeren og god madding, kan du lokke de sky dyr frem, selvom det er dag. En krabbefanger laves af en 2-3 m lang snor, en tøjklemme og en møtrik eller en fin mindre hulsten fra stranden, hvis I kan finde sådan en. Stenen eller møtrikken bindes i snorens ende og ovenfor sættes klemmen med foder. Man kan også binde snoren fast til en bambuspind, rulle den omkring den, og så har man en lille fiskestang med forfang a la en møtrik og krog a la en klemme til at holde på maddingen. Husk også at medbringe små hvide plasticspande, der fyldes med vand og krabber, efterhånden som de bliver fanget, gode store net fx rejehov til at fange de små krabber med oh gerne mindre net til at bruge, når krabberne bider på krabbefangeren, så de ikke falder af igen. Som foder bruges al slags kød, bedst er kyllinge- og fiske­rester, blåmuslinger og snegle. Krabberne lokkes til af lugten af kød.

Husk at være opmærksom på sikkerhed på molen. Og hvis børnene skal ud med net på det lave vand, skal de have redningsveste på, og måske waders, hvis vandet er koldt

En krabbe er ikke farlig, og man kan sagtens tage den op! Tag den med to fingre på hver side af skjoldet, hvor det er bredest, det er nemmest. Kan I måske se forskel på hanner og hunner? Find øjne og munddele. Hvis du lægger en krabbe på din flade hånd, bider den ikke, da den tror, den er på havbunden. Krabber har gæller under skjoldet. Er det ikke for varmt, kan de klare sig over vand i flere timer. Sortér krabberne efter farve og størrelse. Læg nogle krabber lidt fra vandkan­ten – de kan selv vende sig og finde ned til vandet!

Du kan let have flere krabber i samme spand. Læg mærke til, hvordan de bevæger sig rundt imellem hinanden. Hvad gør de stærkeste? Og hvad gør de svageste? Hvad sker der, hvis du lægger et lille stykke madding derned? Pas godt på dine krabber - de skal have det godt, mens du har ansvar for dem.

 

Krabbevæddeløb

Ved fx Nappedam, kan I låne krabbevæddeløbsbanen og lave krabbevæddeløb. Hvordan løber krabber? Hvad gør krabberne, når de kommer ud i vandet? I kan også selv lave jeres egen bane på stranden, hvor I graver en lang dyb rende, der dækkes med en stor presenning, hvorefter, der hældes vand i og lægges en knust blåmusling ved målstregen. Når I er færdige med at fange og undersøge krabberne, skal de sættes ud i havet igen.

I kan også tage spanden med krabber - og bær den nogle meter op på stranden. Sats på, hvilken krabbe I hver især tror vil komme først ned til vandet. Hæld krabber og vand ud - og se hvem der kommer først!

 

Årstid

Juni - september.

Tidsforbrug

2 timer.

Forberedelse

Læs bøger for børnene om krabber og se på billeder. Lav krabbefangere sammen med børnene, pak net og hent gerne gratis spande i en delikatesseafdeling i et lokalt supermarked.

Læs også arbejdsarket omkring strandkrabben.

Kan suppleres med opgaver

Blåmuslinger

Blåmuslinger sidder på pæle, på sten og på havbunden både på dybt og lavt vand.

Blåmuslinger sidder hæftet sammen for at holde sig fast. De danner selv en stærk tråd, der kommer ud fra foden som en blød og klæbrig tråd. Når tråden kommer i forbindelse med vand, størkner den til en stærk tråd. Skallen består af tre lag. Yderst et mørkt hornlag, derefter et tykt kalklag og inderst perlemorslaget. I perlemorslaget er der ofte små bu­ler, hvor små sandskorn har sat sig fast. Muslingerne sidder år efter år på samme sted. De får føde ved at filtrere vandet for alger og rester af planter og dyr. På den måde renser de havets vand.

 

Muslingebåde

På en dag med stille vejr og fralandsvind er det sjovt at sætte blå­muslingeskaller i van­det som både. De store skaller skylles rene og sættes på vandet. De vil langsomt flyde ud­ad som en lille flåde. Børnene kan have hver sin flåde og bombe ”skibene” med små­sten, når de er kommet lidt ud.

Kogte blåmuslinger

Muslingerne skal stå i rent vand i et døgn. Når blåmuslinger filtrerer vandet, opsamler de man­ge giftstoffer. De renser derfor sig selv ved at stå i rent vand. Skyl og børst muslingerne. Tjek at alle muslinger er levende. De skal lukke sig ved et let bank. Muslingerne kommes i kogende vand på trangiaen sammen med hakket løg, persille, saften af en citron og en kvist timian. Lad muslingerne koge i 4-7 minutter. Spis kødet fra de åbne skaller. Sidder der en rur på skallen, kan den lille kødklump også spises. Pil den ud med en nål eller tandstik.

 

Livet i en klump blåmuslinger

Gå ud i vandet og se på blåmuslinger. De sidder alle med åben skal. To åbninger ses tydeligt. Indsugningsåbningen er frynset, mens udstødningsåbningen er glat. Hvis van­det er stille, kan man prøve med en pipette eller sprøjte at trykke en dråbe frugtfarve eller tusch ud foran blåmuslin­gen. Den forsvinder hurtigt ind i muslingen og kommer lidt efter ud af udstødningsåbningen. Stik hurtigt en finger ned til skallen, og den lukker sig straks.

Tag med en hurtig bevægelse en klump blåmuslinger op i et akvarium med lidt havvand. En del smådyr gemmer sig mellem muslingerne. Det kan være små krabber, tanglopper, kutlinger og små rejer. På skallerne sidder der andre små dyr, såsom søanemoner, hjertemuslinger, sandmuslinger, skallus eller tøffelsnegle. Se de mange dyr bevæge sig. Prøv at pille en skallus eller en tøffelsnegl af blåmuslingeskallen. De suger sig straks fast på fingeren. Det er nødvendigt for disse små dyr at kunne suge sig fast, ellers bliver de hurtigt skyllet i land. Prøv om du kan åbne en blåmusling med fingrene - en søstjerne kan med dens arme. Sammenlign linier på skallen ved en lille og stor musling, så forstår man, hvordan den vokser, og man kan tælle muslingens alder tik.

 

Aktivitet

  • Bevægelse
  • Ude

Børnehave

  • Barnets alsidige personlige udvikling
  • Krop og bevægelse
  • Naturen og naturfænomener

Opgavetema

  • Det vilde liv
  • Menneskets liv i nationalparken nu og frem

Mål børnehaveklasse

  • Naturfaglige fænomener

Mål 1.-10. klasse

Skole

  • Før skole

Besøgssteder