Opgaven
Mål
Det er vores mål, at børnene skal deltage i og få viden om den kultur, de er en del af, og at de får kendskab til traditioner, levemåder og kulturhistorie lokalt.
Det er vores mål, at de voksne kan inspirere til kulturelle aktiviteter ved selv at skabe forskellige kulturelle udtryk.
Målet er også, at børnene skal udvikle deres fantasi og kreativitet i historiefortællingen ved hjælp fra naturen.
Igennem brugen af naturen lære børnene også at færdes heri og får derved også et kendskab til naturen.
Målet er ligeledes, at børnene byder ind i fælleskabet og fortæller om egne oplevelser.
Målet er også det sociale element, inklusion og fællesskab i gruppen.
I selve forløbet vil der være aktiviteter, som er med til at udvikle børnene, hvor de får brugt deres kreativitet og fantasi.
Forløbet skal foregå i naturen så børnene får frisk luft, får brugt kroppen og så børnene mærker naturen.
Sådan gør du
For at gennemføre forløbet og de mål der er sat, skal der laves nogle sjove, kreative og lærerige aktiviteter for børnene.
Vi skal ud og se på naturen, være kreativ på flere forskellige måder, bruge fantasien og vises og fortælles om fx pindsvin og andre dyr.
Aktiviteter eksempel pindsvin:
- Viden om pindsvinet (læring)
- Historiefortælling (fantasi)
- Lege pindsvin (fantasi)
- Bygge pindsvin hule, bygge pindsvin (kreativitet)
- Naturmad (relationer og fællesskab)
- Vi læser og laver historier/eventyr sammen med børnene, der selv fortæller historier.
Børnene kan bruge fantasien og kreativiteten i naturen ved:
- At bygge en pindsvinehule, og at finde frem til steder pindsvin kunne bo.
- Se muligheder for lege i naturen.
- Undersøge naturen, være nysgerrige og kreative.
- Fortælle historier om forskellige ting i naturen fx en snegl på vejen med hus på ryggen osv.
- Finde ud af, hvad naturen ellers kan bruge til, fx gennem sanserne.
"Kreativ historiefortælling og traditionelle eventyr.” Her kan en voksen starte historien.”Der var engang en lille dreng, der gik ind i en skov for at lege...... Og hvad skete der så? Henvendt til børnene. En af børnene tager tråden op: ”Så mødte han en stor drage.... Og på den måde bygges historien videre. Der kan også fortælles traditionelle eventyr. Traditionelle eventyr er formgivet ved en lang forudgående mundtlig overlevering. Fagfolk tolker traditionelle eventyr som et ekstrakt af menneskelig erfaring, som skal give os styrke og mod på at overvinde de psykologiske kampe, som menneskelivet kræver: ”Han skulle gå mange trængsler igennem, men til sidst vandt han prinsessen og det halve kongerige”.
"Menneskets udvikling”. Menneskets udvikling, menneskehedens fælles historie, hvordan vilkårene har givet forskellige kulturelle udtryk, og hvordan vores kultur og levevis bygger på tidligere generationers skaberkraft. Følgende lille eksempel, kan illustrere hvordan det foregår: ”Den voksne: I stenalderen var børnehaven her ikke. Et af børnene: Der var heller ikke nogen vej. Et andet barn: For asfalt var ikke opfundet. Et tredje barn: Der var heller ikke noget strøm.” Og sådan kan det fortsætte. Vi snakker om hvordan mennesker skaffede sig føden, om flinteøkser, kigger i bøger om stenalderen, tager på Museum Østjylland eller MOMU, ser modeller af stenalder mennesker der jager en urokse, prøver skindtøj mv. Målet er, at børnene kan få en begyndende forståelse af sig selv i forhold til fortiden. Men også ift. fremtiden: ”Den voksne: Måske bliver det en af jer, der engang opfinder noget rigtig godt, vi kan bruge?
Der læses også molbohistorier og historier om naturen.