Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Tang – hvad er det egentlig? (MB - 1a1)

blæretang

Opgaven

Tag eleverne med til vandet og giv dem muligheden for at få et nyt syn på tang. Tang er ikke bare noget man helst skal undgå at træde på med bare tær - det kan faktisk spises og er en vigtig brik i jordens økosystem. 

 

Sådan gør du

Tag til stranden og saml tang på det lave vand og i opskyllet på stranden. Læg de indsamlede eksemplarer i en fotobakke med lidt vand og forsøg at artsbestemme dem ud fra billederne i artshåndbogen.

Lad eleverne afkrydse de fundne arter på arbejdsarket. Hvis der er tid kan de eventuelt gå ud og se om de kan finde de manglende arter. 

 

Årstid

Hele året

Tidsforbrug

Ca. 3 timer

Forberedelse

Give eleverne en baggrundsviden om hvad tang er og hvordan men kan opdele dem i hovedgrupper.

 

Kan suppleres med opgaver

Safari på lavt vand

Havet kan spises - tang

Tangherbarium  

 

Aktivitet

  • Inde
  • Ude

Opgavetema

  • Det vilde liv

Mål 1.-10. klasse

Skole

  • Mellemtrin

Skolefag

  • Natur og teknologi

Læringsmål

Eleven kan indsamle tangarter på det lave vand og på stranden, og identificere dem ud fra en simpel artshåndbog. Eleverne kan bestemme arternes tilhørsforhold til de overordnede grupper af alger.

 

Baggrundsviden

Tang er fællesbetegnelse for alger og enkelte blomsterplanter der gror under vandet. Alger er langt de fleste – der er mindst 35.000 arter hvoraf ca. halvdelen lever i havet. Algerne inddeles i 3 store hovedgrupper: Rødalger, Brunalger og Grønalger. Af blomsterplanter er der kun Ålegræs i danske farvande.

Alle alger producere ilt gennem fotosyntese, ligesom planterne på landjorden. Der er dog enorme mængder af dem, sammenlignet med planterne på landjorden og det skønnes at helt op til 90% af atmosfærens ilt kommer fra algerne. Algerne er derved en meget vigtig brik i jordens store økosystem.

Tang indeholder generelt en lang række vigtige vitaminer, mineraler og essentielle aminosyrer, men næsten ingen kalorier – en kombination der gør tang til en meget sund spise. Historisk set har tang da også været på menuen i stort set hele verden, og der er stadig mange lande hvor tang er en helt almindelig ingrediens i den daglige madlavning.

I Danmark er interessen for at spise tang stærkt voksende, og der arbejdes flere steder på at udvikle systemer til dyrkning af tang. Tang er også en væsentlig ingrediens i Nyt Nordisk Køkken.

Baggrundslitteratur:

 

Larsen C.G. og Hansen P. J. 1986: Tang.- Natur og museum 25.4. Naturhistorisk Museum, Århus.

Køie M. Kristiansen Å. Og Weitemeyer 2000: Havets dyr og planter, Gads Forlag, København. 

Mouritsen O. G. 2009:Tang, grøntsager fra havet, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busch, København.